Børn og unges rettigheder overtrædes

- hver eneste dag...

Flere af de rettigheder, som børn og unge har, bliver dagligt overtrådt. Det gælder fx i vuggestuer, børnehaver og skoler, hvor børn bliver udsat for vold, omsorgssvigt, mobning og manglende medinddragelse. Det gælder også privatlivets fred, der bliver overtrådt, når fx deler intime fotos af andre eller roder i deres ting. Børn og unge har også ret til at gå til aktiviteter i deres fritid, men ikke alle familier har råd til det.


Læs mere om hvordan børn og unges rettigheder overtrædes herunder og svar på nedenstående spørgsmål, inden I går videre til fase 3, hvor I skal beslutte jer for, hvad I godt kunne tænke jer at ændre. 

  • Hvordan overtrædes børn og unges rettigheder i daginstitutioner? 

  • Hvordan overtrædes børn og unges ret til fritidsaktiviteter? 

  • Hvordan overtrædes børn og unges ret til privatliv?  

1) Rettigheder i skole og daginstitution

børn udsættes for Vold og omsorgssvigt

Børn har ret til omsorg og tryghed, når de er i daginstitution eller skole. Men det sker langt fra altid. Over en længere periode har Facebook-siden
Forældrenes dagbog indsamlet historier om, hvad forældre til børn i vuggestuer og børnehaver oplever. Her kan man læse, hvordan små børn bliver bidt og slået af andre børn, uden at de voksne griber ind, fordi der er så få voksne, at de ikke altid opdager, når det sker. 

I dokumentarudsendelsen
Daginstitutioner bag facaden, der er blevet vist på TV2, har man filmet med skjult kamera i en række børnehaver i Københavns Kommune og dokumenteret, at der ikke altid bliver draget ordentlig omsorg for børnene.

Flere børneeksperter taler om, at mange børn i vuggestuer og børnehaver udsættes for omsorgssvigt, fordi der er så få voksne, at de ikke har tid til at tage sig ordentligt af børnene. Derfor har nogle forældre startet en forældrebevægelse, der kalder sig
'Hvor er der en voksen?', der arbejder for at få flere voksne i vuggestuer og børnehaver.  

hver femte elev bliver mobbet


Børn og unge har ret til en mobbefri skolegang. Alligevel bliver fem procent af elever mobbet. Det svarer til hver 20. elev.  I gennemsnit er der altså mindst en elev i hver skoleklasse, der bliver mobbet. Det viser den nationale Skolebørnsundersøgelsen 2018 lavet af Statens Institut for Folkesundhed.

Mobning kan have store psykiske konsekvenser for dem, der bliver mobbet, men også for de andre i klassen, fordi der er et utrygt klima i klassen – og det er psykisk belastende at færdes i. Derfor er mobning ikke kun et problem for dem, der er direkte ramt af mobningen. 

Taler man om mobning på nettet, er der langt flere, der bliver mobbet, nemlig ni procent. Det svarer til to-tre elever i hver klasse. Der bliver gjort meget for at forebygge mobning, og der er heller ikke lige så meget mobning som for 20 år siden. Det viser, at det nytter noget at have fokus på mobning. Men mobning foregår stadig, selvom alle børn og unge har krav på en mobbefri skolegang. Skolen SKAL gøre noget for at forebygge og stoppe mobning, men det sker ikke altid. 

elever har ikke indflydelse på undervisningen


Ifølge dansk lov har elever i den danske folkeskole krav på elevinddragelse i undervisningen. Det betyder, at man som elev har ret til at være med til at bestemme, hvordan undervisningen skal foregå. Fx har man ret til at få indflydelse på valg af emner i undervisningen og valg af arbejdsformer. Og man har ret til at være med til at bestemme, hvordan evalueringen af undervisningen skal foregå.

Elevinddragelse betyder ikke, at man som elev har ret til at bestemme det hele, men at lærerne skal spørge eleverne, hvordan de godt kunne tænke sig, at undervisningen foregår, og forsøge at imødekomme elevernes ønsker. Men flere undersøgelser viser, at retten til medinddragelse mange steder ikke bliver overholdt: I 2018 lavede magasinet Skolebørn
undersøgelsen Lyt!, der viste, at næsten halvdelen af forældre til elever i folkeskolen ikke mener, at deres børn har reel indflydelse på deres skolegang.
 

En anden undersøgelse, ICCS undersøgelsen fra 2016, viser, at kun hver femte skoleleder mener, at skolen i høj grad hører på elevernes meninger og inddrager eleverne. Skoleelevernes egen organisation Danske Skoleelever mener heller ikke, at eleverne bliver inddraget nok, selvom de har krav på det.  

2) Ret til fritidsaktiviteter

familien har ikke råd til børns aktiviteter 

Børn og unge i Danmark har ret til at gå til en fritidsaktivitet. Især er det vigtigt for udsatte børn og unge at deltage i fritidsaktiviteter, da det giver større tryghed og livskvalitet at være en del af et fællesskab efter skoletid. Alligvel er det ikke alle børn, der har mulighed for at gå til noget. Enten fordi forældrene ikke har råd til det, eller fordi familien lever under vanskelige sociale forhold. 

Flere end 64.000 børn i Danmark regnes for at være fattige ifølge 
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I nogle af landets kommuner lever hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen. I udsatte børnefamilier har over halvdelen ikke råd til at købe vinterstøvler og vinterfrakker til børnene. Over halvdelen af familierne oplever, at økonomien påvirker børnenes trivsel negativt.  


Heldigvis er der flere forskellige instanser, der hjælper med at skaffe penge til kontingent og udstyr, så udsatte børn kan gå til en fritidsaktivitet. Mange kommuner giver økonomisk støtte, og der findes også forskellige projekter, foreninger og fonde, der hjælper børnene med at få en aktiv tilværelse i fritiden. 

Alligevel er der stadig børn, som ikke går til noget, selvom de gerne ville, og selvom det er en del af Børnekonventionen, at børn har ret til et aktivt fritidsliv.  

Broen er et landsdækkende netværk af frivillige foreninger, der hjælper udsatte børn til at kunne gå til en fritidsaktivitet. 

3) Ret til at have et privatliv

private fotos bliver delt mod ens vilje

Privatliv en en rettighed, som alle har. Det betyder fx, at det er ulovligt at dele private fotos af andre uden deres samtykke. Alligevel oplever mange, at der bliver delt fx nøgenfotos af dem mod deres vilje. Hvis man deler nøgenfotos af personer under 18 år, kan man blive sigtet for besiddelse og udbredelse af børnepornografi. 
 

I 2018 blev over 1.000 unge danskere sigtet for udbredelse og besiddelse af børnepornografi, efter de havde delt en eller flere sexvideoer med en 15­-årig dreng og en 15­-årig pige. I en prøvesag idømte Højesteret en 20-­årig mand 40 dages betinget fængsel for at dele børneporno. Han skulle desuden betale erstatning til pigen og drengen, der optræder i videoen. Siden er langt flere blevet dømt i sagen, som du kan læse mere om her.  

Selvom myndighederne har mere fokus på digitale krænkelser, end de har haft tidligere, er der stadig mange, der bliver udsat for digitale krænkelser. 

familien udøver negativ Social kontrol

Negativ social kontrol er, når forældre (og evt. søskende) i voldsom grad begrænser ens adfærd, valg og rettigheder. Det kan fx være, at familien overvåger ens brug af mobilen, stiller krav om bestemt påklædning eller bestemmer, hvem man må se, og hvor man må opholde sig. Man kan også blivet tvunget til isolation eller udsat for psykisk pres, trusler eller vold, ligesom man kan blive pålagt følelsen af skyld og skam. 
 

Negativ social kontrol og den overvågning, der følger med, krænker unges ret til et privatliv. Alligevel er der hver dag mange børn og unge i Danmark, der bliver udsat for negativ social kontrol i Danmark. 

Social kontrol er nemlig en udbredt problemstilling i Danmark. 16 pct. efterkommere, 16,9 pct. indvandrere og 3,2 pct. etniske danskere i alderen 15-20 år er bange for, at familien lægger planer for deres fremtid imod deres vilje. Det fremgår af rapporten Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser, foretaget af Als Research i 2011. 
 

Undersøgelsen viser også, at halvdelen af nydanske unge mellem 15 og 20 år oplever, at de ikke må have en kæreste for deres familie, mens cirka en fjerdedel oplever, at familien er med til at vælge deres ægtefælle. Lige så mange er bange for, at familien vælger en ægtefælle til dem mod deres vilje.
 

Det er som regel forældrene, herefter brødre eller andre mandlige familiemedlemmer, der udøver social kontrol. Social kontrol udøves af hensyn til familiens ære og består af handlinger, der i væsentlig grad begrænser den enkeltes livsudfoldelse. 

Organisationen RED Center mod æresrelaterede konflikter hjælper unge med at slippe ud af social kontrol og rådgiver om æresrelaterede konflikter. Hvert år modtager organisationen over 1100 opkald fra unge, forældre og fagfolk, der ønsker rådgivning, hvilket viser problemets omfang. 
 

Social kontrol forekommer primært, men ikke udelukkende, i indvandrer- og efterkommerfamilier. Det er således også en problemstilling, der findes blandt etniske danskere. 

logo-2.png

BRUG DIN RET er udviklet af YouGlobe i 2020. Find flere gratis undervisnings-
materialer på youglobe.dk 

STØTTET AF Kulturministeriets pulje til almennyttige kulturelle projekter.

DIDAKTISK KONSULENT 
Malene Højrup Møller,
lærer, Holbæk Lilleskole